Få et indblik i de forskellige typer af erhvervslejemål
Moderne kontorfællesskab på Amager i fleksible rammer
APM 55 rummer moderne, lyse kontorlokaler i høj kvalitet, hvor bygningens industrielle, rå look komplementeres af en varm indretning.
Byggeriet på A.P. Møllers Allé 55 er energi-effektivt, og der er installeret moderne ventilation i alle lokaler, der sikrer et optimalt indeklima.
I erhvervsejendommen er 2350 m2 allokeret til kontorlokaler.
Vi har fleksible og skalérbare rammer, der i vid udstrækning gør det muligt at sammensætte den kombination af lokaler og lokaletyper, der giver mening for den enkelte virksomhed.
Årlig lejepris pr. m2: fra 1.300 kr.
Fleksible flyverpladser i dynamisk erhvervsmiljø på Amager
APM 55 indeholder fleksible flyverpladser til dig, som ikke har behov for et decideret kontor, men som har brug for en lille base, når behovet opstår.
Med en flyverplads får du:
- En god arbejdsplads ved stort, fælles bord
- Mulighed for at printe
- Skab med lås
- Postkasse
- Remedier som strømudtag, lampe mv.
- Mødelokaler til særpris
Pris: 1.500 kr. pr. måned.
Nybygget og moderne lager på Amager
APM 55 tilbyder professionelle lagerfaciliteter i en variation af størrelser og til næsten alle formål. Der er direkte adgang til kontor fra lagerlokalerne, hvilket gør det let at skifte mellem den administrative og logistiske del af forretningen.
Med et lagerlokale får du:
- Kørselsadgang fra stueplan og underetage
- Separate rumfølere med mulighed for temperaturindstilling
- Direkte kontor-adgang
Årlig lejepris pr. m2: fra 750 kr.
Professionelle showrooms på Amager nær lufthavnen
APM 55 indeholder store flotte showrooms, der er ideelt til udstilling og præsentation af dine varer.
Lokalet har et stort lysindfald, og det industrielle, rå look udgør et blankt lærred til de varer, du ønsker at udstille.
Enkelte showrooms indeholder desuden et lille kontor/mødelokale i midten, hvor der tilhører en lille åben gård på 13 m2.
Årlig lejepris pr. m2: fra 850 kr.
Fleksibelt og moderne kontorfællesskab i Dragør på Amager
Erhvervsejendommen på A.P. Møllers Allé 55 består af moderne domiciler, kontorlokaler, lagerlokaler og showrooms. APM 55 er opdelt i flere lejemål, og det er muligt at sammensætte den kombination af lokaler og lokaletyper, der giver mening for den enkelte virksomhed. APM 55 er tiltænkt at kunne danne ideelle rammer for mange forskellige typer af virksomheder i en variation af brancher.
New York møder Skandinavien
APM 55 er et topmoderne byggeri i meget høj kvalitet, der er udformet i industriel New Yorker-stil. Kendetegnende for APM 55 er lyse, moderne lokaler og arealer, der alle bærer præg af klassisk skandinavisk design, integreret i ejendommens rå look. Ejendommen byder på imødekommende, moderne og velfungerende fællesarealer, der står til rådighed for alle ejendommens beboere. Fællesarealerne består af køkken med stort frokostområde, omklædningsrum med bad, mødelokaler, bordfodbold, bordtennis samt entre- og loungeområde med pejs. Desuden er der indrettet et hyggeligt og møbleret gårdmiljø, der er placeret mellem de to sammensluttede bygninger.
Kultur & natur lige om hjørnet
Bevæger du dig få minutter den ene vej, kan du stå i Københavns Lufthavn på vej mod forretningsmøde i London - og bevæger du dig 5 minutter den anden vej, kan du stå på grønne marker med muld under neglene. Det er to verdener, der mødes på A. P. Møllers Allé. Med en virksomhedsplacering på A. P. Møllers Allé i Dragør har dine medarbejdere og forretningspartnere både nem adgang til og fra Københavns Lufthavn og København. Det tager et øjeblik at komme på motorvejen, og er man med offentligt transport, kan man komme til og fra Københavns Rådhusplads på 35 minutter.
Sidst men ikke mindst er Dragør by i spadser-afstand fra A.P. Møllers Allé. Den smukke, gamle fiskerby med sit charmerende maritime miljø og den seværdige gamle bykerne ligger lige rundt om hjørnet. Havnen og de hyggelige brostensbelagte gader huser mange seværdigheder og gemmer på en perlerække af fine små restauranter og beværtninger.
Hør fra nogle af beboerne hos APM 55
Jacob Buus Hansen Ejer af CarSelect A/S
Lau Laursen & Mads Jacobsen Ejere af Lauren Erhvervsrengøring A/S
